Over underfladen.
“Det vrimler med tilflyttere over det hele.”
“Ingen gider at engagere sig i fællesskabet.”
“Det var meget bedre i gamle dage.”
“Du er ikke en ægte mølbo”
“Hvis vi ikke udvikler os, går vi i stå.”
Lyder noget af det her bekendt?
Vi er en sammensat flok der ikke altid ser tingene på helt samme måde. Eller hvad?
Hvad sker der, når vi sætter os sammen og taler om det, der normalt bliver hvisket i krogene eller råbt ud i kommentarsporet på Facebook?
Kom og vær med til en alternativ debataften om alt det, vi ikke taler (åbent) om i vores lille andedam.
Vi har en flok modige folk på scenen, der er bevæbnet med holdninger til lidt af hvert.
Måske får vi en bedre forståelse for, hvad der foregår inde i bøtten på naboen. Måske slår vi os lidt på hinandens holdninger, men er det så farligt?
Og hvis du tænker: Det lyder som Debatten på DR i landsbyudgaven, så har du helt ret. Vi gør det bare på vores måde og vil gøre vores yderste for, at du er underholdt undervejs.
Går bølgerne for højt eller er alle tavse, er der masser af kolde bajere i baren.
Vi ses til en sjov og eksperimenterende aften og skåler med hinanden når det hele er overstået.
Tilmelding: Send en mail til hej@klitmollerkultur.dk med navn og antal.
Billetterne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.